Wolf & Man Lyrics - Ulver

Da Trolddomen bleff hved - & need 

Paa Jorden han svved: Da som nu 

Vaer Jaget ved at lefve, ved at aande, 

Ved hver Bevgelse saa stoor at nsten 

Dend vaer Smerte 

Medens han gik omkring 

Blandt Mennisker, vaer han skuffed frst: 

I Liivets ydre vaer der intet Skifte 

Lig det han hafvde flt i Ulvens Liiv 

De trller under ham 

Med at troskyldig Sind 

Fryckter ham, 

Een Krafft aff sand Natur, 

Som Sanser uden Selfbedrag 

Han gliider useet blandt dem, streifer i sit Jag 

Lig Kvldens Farver, Nattens Aandedrag 

For ingen Guderst hafver nogensinde 

Git Mennisket Svar paa hvem han skiulede 

Dmon, Phantom & Varulv 

Vaer kund Naffn paa det de aldrig kunde finde 

End han - 

I hans Hirte: Een Affgrund tung 

Som det sorte Hav 

Der eldsker sine Dyb 

Der - 

Sammenkrget 

I Vintrens Bund 

Flder han al deris Glde, 

Liiv, Mod & Haab 

Maanen, stiigende paanye, 

Hilser ham fra en sunken Himmel 

...Oc ved den lydende Midnattssalme 

Som Fryckt i Natten vver 

Skald de ffromme atter falme 

The spell did breake and gave release 

To hours amongst Mankynde 

But then, as now, the strayn 

Of living, breathing, yea ev'rie move 

A burden approaching payn 

Dishearten'd he was 

As he wander'd with men 

On the surface of life - no change 

No change as the Beast within 

They fear him, these fooles 

A power pure, nature unveil'd 

Perception sans delusion 

Amongst them he walks unseen 

Like a tint if Twilight 

The breath of Night 

No voice of God did tell 

Man what He did hide 

Werewolf & Phantom, Daemon & Beast - 

Mere names given to what they fear'd 

But he - 

In his heart: An abyss unfathomable 

As teh blacken'd sea 

Which loves its deeps 

There - 

An animal shadow crawling 

O'er the wintry soil 

All Hope, Joie & Life he slayes 

The Moone, rising anew, 

Bids him welcome from a waning sky 

... And by the sounding 

Of his midnight psalme 

Feare shall be harvest agayn 

From the Pious hearts of men