Sov min månestråle
vis' nu i din seng
nu har natten hejst sit flag
for pige og for dreng
drøm om sand og sukkermadder
drøm om spand og vand og pladder
put nu ned i bløde dyner
og smut ud på drømmens landevej
næ for først så ska' din far jo
lige ud og hente et glas
lunkent mælk til dig
Sov min lille pusse
stjernerne er tændt
vinden puster stille i sit lille instrument
drøm om røde elefanter
drøm om snevejr uden vanter
put nu ned i bløde dyner
og smut ind i drømmens lille hus
næ for først så ska' du lige
ud og gi' din hund og kat
og dukkerne et knus
Sov så lille nisse
nu ska' vi ha' fri
nu er klokken alt for mange
dagen er forbi
sov min lille grinebider
drøm du bare det du gider
put dig ned i bløde dyner
og smut ind i drømmens gyldne stad
næ for først så ska' du ud og
se om det er sandt
at dine fisk har fået mad
Så nu ska' du sove
kom så ind i seng
du ska' hele tiden "lige"
ih hvor er du streng
kom nu før vi eksploderer
du ska' ikke lege mere
put dig ned i bløde dyner
og løb ind i drømmens bingohal
næ for først så ska' du
næ du skal ej du ska' sove
det er lige hvad du skal